REVIEWS - THE SYMPHONIC DREAM
DENMARK
Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal
Intelligent tangentfræs
Lars Boutrup har hurtige fingre, mange ideer, og så svinger skiven selv uden guitarer.
Lars Boutrup dækker selvfølgelig over en mand, der hedder Lars, men også over et keyboard-soloprojekt, hvor man trods fuldstændigt fravær af guitarer, kan tale om progressiv rock – og ikke overraskende, er netop manglende seksstrengshegn det svære punkt at forholde sig til.
Efter flere gennemlytninger ved jeg stadig ikke om ikkeeksisterende guitarer er et problem, fordi jeg forventer dem inden for genren (eller rockmusik i det hele taget), eller simpelthen fordi de mangler! Derfor springer jeg elegant hen over en stillingtagen til dette og giver mig i kast med albummet, men dog inkluderer jeg en advarsel om, at denne indspilning ikke er til keyboardforagtere!
Tålmodighedens triumf
'The Symphonic Dream' er en instrumental omgang, og det sætter naturligvis store krav til sangskrivningen, hvor instrumenter (og i denne sammenhæng alene keyboards) skal stå konstant i midten med interessante figurer, melodier og rytmer. Men det giver også mulighed for at opbygge stemninger på en helt anden måde, og her er Lars Boutrup absolut ikke uden evner. Han giver sig god tid til at nå frem til klimaks, og samtidigt er han ikke bange for at holde fast i højdepunkterne og lade dem udvikle sig videre.
Lars Boutrup kommer også vidt omkring de mange lydvarianter, som ikke-fagfolk (denne anmelder) kategoriserer som keyboard, det vil muligvis sige: hammond-orgel, synthesizer, el-orgel, el-klaver og sikkert også et væld af andre udgaver, hvilket er stærkt medvirkende til, at man så alligevel efter en tid må erkende at tørsten efter hegn er forsvundet.
NB. Lars Boutrup kan med mellemrum også opleves som pianist til stumfilm i Københavns Cinemateket.
Anmeldt af: Anders Molin
Karakter: 
| Link til anmeldelsen på Devilution |
Soundtape
Lars Boutrup har efterhånden etableret et stort katalog af indspilninger og udgivelser. Udover at have være en aktiv del i bands som Supernova, Baby Electric, Big Bang, Simcess og Jeep m.fl., har han bidraget med kompositioner til mere end 200 stumfilm til både det danske og svenske filminstitut.
På Boutrups andet instrumentale udspil, “The Symphonic Dream”, indgår 8 instrumentale kompositioner, omspundet i et sammenspil mellem atmosfæriske synthesizere og listige soloer. Alle numrene er instrumentale, og lydbilledet bliver hovedsageligt domineret af keyboardspil. Numrene består oftest af opbyggende fraser, som munder ud i diverse keyboardsoloer eller andre vekselstykker.
“The Symphonic Dream” adskiller sig langt fra den typiske pop og rock, derfor er det muligvis tiltænkt, at oplevelsen deri også skal være andreledes. Musikken egner sig bedre som soundtrack til spil eller film, men udover dette vil musikken kun have optimalt formål ved liveoptrædender.
For fans og kendere af keyboard-musikken vil dette album blive en interessant tilføjelse til kollektionen, hvorimod virvaret af toner hurtigt vil blive overskueligt for den almindelige lytter, da man til tider savner et fast holdepunkt.
Anmeldt af: Max Uldahl
| Link til anmeldelsen på Soundtape |
Lydtapet
Det var med bange anelser, jeg første gang satte cd’en i afspilleren. Cover og titel lugter langt væk af søvndyssende anti-stress musik, men det viste sig – heldigvis – ikke at være tilfældet. Helt godt er det dog heller ikke…
Lars Boutrup har været udøvende og indspillende musiker i mange år. Selv husker jeg ham fra Simcess i slutningen af 80’erne, men han har optrådt i mange andre sammenhænge.
The Symphonic Dream er hans andet album under navnet Music for Keyboards, og som på det første album er her tale om et rent instrumentalt værk, men denne gang får han udover trommeslager Fredrik Sunesen også hjælp af 2 bassister.
Rytmesektionen føjer liv til det lidt syntetiske lydbillede, som Lars’ orgie af ’keyboards, organ & synthesizers’ giver. Men rytmesektionen fjerner ikke mit indtryk af, at Lars’ lyd er temmelig bedaget. Jeg tror ganske enkelt, man skal være vild med keyboards for at forelske sig i dette album. Men det er Lars med sikkerhed også.
Stilmæssigt sigtes der, trods den totale mangel på guitar, mod den progressive rock. De første 3 numre varer da også omkring 8 minutter hver og indeholder hver især et par fine momenter. ”June” er med sin tålmodige opbygning en udemærket indføring i pladen og i genren, mens titelnummeret nok er pladens bedste. Her rammer Lars en god balance mellem stemning og blær på tangenterne, hvilket komplimenteres yderligere af samspillet med den dynamiske rytmesektion.
Men så satte tangent-trætheden altså ind for undertegnede. Jeg savner i dén grad modspil til Lars – det være sig form af vokal, guitar, samples eller andet. Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at høre et langt og trættende lydspor til en film eller et computerspil af ældre dato. Ikke stemningsfuldt eller bevægende, bare retro på den kiksede måde. Og så nytter det ikke meget, at det er velspillet.
Anmeldt af: Jens Christensen
| Link til anmeldelsen på Lydtapet |
Geiger.dk
Dansk retrospektiv keyboardmusik af den middelmådige slags drukner i larm.
Ved første øjekast troede jeg, at jeg skulle anmelde et andenrangs new age album. Design, layout og albumtitel ligner mest af alt et biprodukt fra new age selskabet Fønix Musik. Ikke et ondt om nævnte label, de har bestemt enkelte lys- og lydglimt i kataloget, men stadig. Da pladen først var i afspilleren, stod det dog klart, at der ikke var meget Fønix Musik over Lars Boutrup's Music For Keyboards
The Symphonic Dream er mere illusion end drøm. Mere halvfjerdserrock end symfoni. Selvom projektet har min sympati, bliver jeg alligevel ret konfus af at lytte til det langhårede ryatæppe af keyboardkaskader. Der er så godt som ingen dynamik at hente. Det lyder, som om der er tilstræbt en atmosfære af rock'n'roll og øvelokale. Jeg kunne forestille mig, at Lars Boutrup og band har haft nogle løse idéer, de har arbejdet lidt på forinden, og så et one-take dogme i studiet. Dertil kommer, at de har skruet lyden så højt op, at hver musiker har måttet kæmpe sig til at få ørenlyd. Sådan lyder alle skæringerne på pladen. Det virker simpelthen ikke. Organiseret larm, ville min farmor have kaldt det.
Der er referencer til Jean-Michel Jarre og E.L.P. Når hammondorglet gør sit indtog, er det fremdeles morsomt, da det ligger et sted med lige langt til Jon Lord og Ole Erling.
The Symphonic Dream er ret god i små doser. Titelnummeret har et fedt tema, og et af de sidste numre er næsten discoagtigt og showpræget morsomt. Manglen på dynamik kvæler dog lysten til at gennemlytte albummet.
Pladen holder ikke det vand, vi ser på coveret, men jeg har på fornemmelsen, at Lars Boutrup's Music For Keyboards er et band, man skal se live. I en situation, hvor det er tilgiveligt, at volumenknappen står på 11, og hvor man kan drikke spandevis af fadøl imens. Og jeg er sikker på, bandet nok skal gøre sit for at underholde publikum. For et eller andet sted spiller de jo glimrende.
Anmeldt af: Jacob Pertou
| Link til anmeldelsen på Geiger.dk |
